MALUE_HOUSE_OF_KINDNESS_EMF_V013.jpg

“Det autentiske liv kræver at du fjerner alle lagene af alt det du ikke er. Og når du er færdig med at være alt det du ikke er, vil alt hvad du står tilbage med, være dig.”

- Malue Montclairre Ignez

OM

Livet giver os præcis de oplevelser, som vi hver især har brug for, for at opdage, at vi er langt mere end 5 dimensionelle mennesker med evnen til at se, føle, smage, lugte og høre, som vi er blevet “opdraget til at være”. Muligheden for at opdage dette, opstår når vi oplever kriser og store ubalancer eller ændringer i vores liv, hvor vi føler os som ofre for ydre omstændigheder, for verdenen, for andre menneskers valg og opførsel; når “noget sker imod os”. Lige her, har vi et valg. Vi kan forblive ofre for “det som sker imod os”, eller vi kan søge at forstå, hvorfor det som vi oplever, sker. Der er altid en årsag, til alt hvad du oplever, og det er i opdagelsen af dig selv, som værende et menneske som altid selv kan vælge, fra hvilken vinkel du oplever det som sker, at din bevidsthedsudvidelse begynder. Vi er alle mennesker som er født med den frie vilje. Og det øjeblik du tager ansvaret for denne frie vilje, kan du starte din rejse i friheden til at vælge at være, præcis det du ønsker at være.

Allerede som barn oplevede jeg de meget store kontraster som livet kan være, ud fra de ydre omstændigheder som jeg levede i. Min mor havde hele min barndom været meget syg af knoglekræft, og det kulminerede da jeg var 13 år gammel og min far’s hjerte pludselig en dag ikke kunne magte presset længere. Min verden blev fuldstændig sort og blot 3 år efter, slap min mor også livet, og min verden gik i oprør. Total oprør over denne uretfærdighed, denne umiddelbar meningsløse situation som jeg slet ikke havde redskaber eller erfaring til, at navigere i.

Jeg har altid haft en dyb overbevisning om, at intet sker uden mening - i så fald ville livet være meningsløst, hvilket på det dybeste plan, ikke ræsonnerede med min inderste følelse af sandhed - så det forstærkede min søgen efter at forstå, hvorfor jeg skulle starte mit liv sådan.

Det var i den langsomme oplevelse af, at kunne føle forbindelsen til mig selv som sjæl, at jeg også begyndte at opleve mig selv som et menneske der er mere end de 5 sanser. Jeg oplevede mig selv med sansninger ud over hvad jeg kunne føle, høre, smage, lugte og se - alt det som jeg sidenhen læste beskrevet som “det multisensoriske væsen”. Jeg begyndte langsomt at lære mig selv at kende fra andre sansninger, begyndte at stole på mig selv og de svar jeg fik, når jeg mediterede eller bad eller havde en af de utallige “indre dialoger” - særligt med min far - og siden hen også med mine sjæls-guider. Og langsomt kunne jeg begynde at se, resultaterne af forskellen, på min egen tilgang til selve livet.

Og trods livet fortsatte med at give mig oplevelser, som jeg stadig opfattede med menneskelige følelser, begyndte jeg at kunne se det parallelle spor hvori kontrasten opstår, alene ud fra hvilken tilgang til oplevelsen jeg valgte at tage. Set ud fra mit menneskelige perspektiv, kunne jeg opleve mig selv som offer fordi “der skete noget imod mig”, men set ud fra mit sjælelige perspektiv, som multidimensionelt væsen, kunne jeg se læringen og udvidelsen, i det som skete.

Dertil kommer forståelsen og læringen om de universelle love som vi alle er påvirket af. Læringen om kvante- og metafysik som kan give endnu en udvidelse af bevidstheden om, hvert enkelt menneskes skabelse og manifestation af egen energi og bevidsthed.

Jeg forstår og anerkender derfor, at jeg er her, i dette liv, med disse evner, for at skabe bro imellem “den ikke manifesterede verden” og “den menneskelige verden” som vi oplever med de 5 sanser. Jeg hjælper derfor mennesker med at opdage og erkende sig selv som et multisensorisk væsen, som netop qua dette, indser og kan tage ansvaret for deres frie vilje og valget af, hvilken vinkel de ønsker at opleve sig selv, og dermed livet. Det giver den ultimative frihed at forstå på det dybeste plan og med alle vores sanser, at vi selv kan vælge tilgangen til os selv, andre mennesker og den oplevelse som livet er, og med hvilke værdier og intentioner vi er i et autentisk nærvær med os selv og dermed andre mennesker og livet.

Det er i sandhed et magisk univers vi lever i.

Malue Montclairre Ignez